Operaen, Det Kongelige Teater, Opera, Teater
FOTO: Operaen ©Lars Schmidt

2017 blev et betydningsfuldt år for Det Kongelige Teater, hvor større åbenhed og stærke partnerskaber har resulteret i en rekordstor interesse til teatret. Teatret fik i alt gennemført 1.641 forestilinger og arrangementer.

2017 var året, hvor Det Kongelige Teater havde 806.465 besøgende, hvilket er det største besøgstal i teatrets historie. Ballet-, opera- og skuespilforestillinger i teatrets egne huse samt udendørsforestillingen ’Røde Orm’ stod for 488.668 af alle de besøgende, hvilket er det højeste antal i 8 år.

Udover rekordmange besøgende, kom Det Kongelige Teater ud med et overskud på 200.000 kr. Teatret vil fortsat have stor fokus på sponsor- og fondsarbejde og dermed mulighederne for at sætte unikke forestillinger op.

Det Kongelige Teater har desuden gennemgået en digital transformation, og på få år er teatret gået fra at være nærmest usynlig på digitale platforme til at være en af landets mest besøgte digitale kulturdestinationer. Mere end 90.000 brugere følgere i dag teatrets sociale medier.

Ambitionen for teatret i fremtiden er fortsat at udvikle nationalscenen, og takket være de mange besøgende og den digitale tilstedeværelse, er teatret i særdeles god udvikling. 2017 var et godt år for Det Kongelige Teater, og håbet er at fortsætte i samme retning som det forgangne år.

Tidligere artikelOplev den ikoniske musical ‘West Side Story’ på Aarhus Teater
Næste artikelKoreografikonkurrence fejrer 10 års jubilæum med stort danseshow