DANNEBROG på Teater Katapult. Foto: BaggårdTeatret.

Fra den 20. november præsenterer Teater Katapult science-fiction-dramaet DANNEBROG. En historie som sætter spørgsmålstegn ved det danske demokrati og fokus på vores i år jubilerende nationalfanes 800 årige-historie.

I sommeren 2019 har vores nationalflag rundet et skarpt hjørne. Dannebrog fyldte intet mindre end 800 år. I denne anledning for Teater Katapult besøg af BaggårdTeatret og DANNEBROG, hvor publikum bliver præsenteret for en sitrende monolog om flagets lange historie. I forestillingen lyder slagordet: “Vores Kamp, Hendes Historie!”

Om handlingen

Trods det historiske afsæt for de mange århundreder siden, stilles der topaktuelle spørgsmål til nutiden i DANNEBROG: Hvad er et rent hjerte? Hvem graver den første grøft? Kan man lugte en revolution natten før valget?

I forestillingen befinder vi os i år 2023, og grænsen mellem Danmark og Tyskland graves ud. Målet er noget mere radikalt end nutidens vildsvinehegn og grænsekontrol: I DANNEBROG vil man adskille Danmark fra resten af Europa og endelig gøre landet til et ø-rige.

Den unge politiker, spillet af Josephine Nørring, forlader sit politiske parti midt i disse begivenheder. Ved sin afskedstale opfordrer hun til ikke at stemme ved næste valg og får dermed hundredvis af tilhængere.

Holdet bag forestillingen

DANNEBROG er skabt på baggrund af idé af Mai-Britt Schultz og Jakob Bjerregaard Engmann. Manuskript er skrevet af Petra-Leonie Pichler og Danijel Szeredy, og Petra Leonie Pichler har også stået for iscenesættelsen, mens Mai-Britt Schultz har skabt scenografien.

DANNEBROG kan opleves på Teater Katapult fra den. 20-21. november.

Læs mere om forestillingen og køb billet her.