Teatret Skærsommer, teater, Aarhus, sommer, sommerteater
FOTO: Teatret Skærsommer ©Teatret Skærsommer

Aarhus får et nyt teater, der er startet af tre skuespilstuderende fra Den Danske Scenekunstskole. Teatret Skærsommer er navnet, og de tre studerende har store ambitioner om at blive smilets bys nye sommerteater.

Teatret ønsker at være en legeplads for de nye kreative kræfter inden for scenekunsten, der fremover vil præge det danske teaterlandskab. Det nye teater forsøger at give et frisk pust til de klassiske fortællinger. Årets forestilling bliver William Shakespeares En Skærsommernatsdrøm.

De tre idémagere bag initiativet er Lasse Steen Jensen, Mathias Bøgelund og Patrick A. Hansen. De har samarbejdet med Den Gamle By, og fået lov til at benytte museets idylliske atmosfære til at sammensætte en stemningsfuld og sommerlig teateroplevelse.

Forestillingen spiller i Borgermestergården i Den Gamle By fra den 23. til den 8. august. Billetter kan købes på www.dengamleby.dk.

Tidligere artikelNordjylland indtager CPH STAGE
Næste artikelFærøsk succesforestilling kommer til Betty Nansen