Aarhus festuge får royalt besøg

Foto: Martin Dam Kristensen

Oplev kunst og kultur på højeste niveau, når Aarhus indbyder til 1000 arrangementer på 10 dage i Aarhus Festuge. Ligesom de to foregående år er temaet for årets Festuge ’In it Together’. Smilets by vil derfor summe af musik, teater, arkitektur, gastronomi, kunst, debatter og alt derimellem fra den 26. august til den 4. september.

En fornem gæst

Det bliver med fornem deltagelse af Aarhus Festuges protektor H. M. Dronningen, når Festugen anno 2022 åbnes med den canadiske gallaforestilling The Storyville Mosquito.

Festugen åbnes officielt af H. M. Dronningen, når hun og Festugens bestyrelsesformand, borgmester i Aarhus Kommune, Jacob Bundsgaard, holder taler for at markere begyndelsen på ti dages fejring af kulturen med en lang række vidtfavnende arrangementer fra såvel ind- som udland.

At prøve lykken

Årets gallaforestilling The Storyville Mosquito af den canadiske musiker og producer Kid Koala finder sted i Store Sal i Musikhuset Aarhus. Forestillingen handler om at prøve lykken langt væk hjemmefra, og bliver fortalt af et levende dukketeater, akkompagneret af både en strygertrio og artisten selv på et større udvalg af instrumenter samt turntables. Under forestillingen vil publikum kunne følge med i handlingen både som dukketeater og tv-produktion på en storskærm.

Yderligere en forestilling vil være tilgængelig for offentligheden senere samme aften klokken 21.00.

Læs meget mere om Aarhus festuge her

Previous articleFANTOMTEATER – ny dansk dramatik i Ludvig Holbergs ånd
Next articleDobbelt V – Et one-man show om at være søn og om at være far