Annette Heick gæster KulturHave

KulturHave med Annette Heick. Foto: dk4
KulturHave med Annette Heick. Foto: dk4

KulturHave er et samtaleprogram, hvor Christian Have interviewer et bredt udsnit af kulturlivets vigtigste og mest prominente aktører. Denne gang har Christian Have haft besøg af den skønne Annette Heick til en spændende snak om nogle af de afgørende øjeblikke, der har haft betydning på hendes professionelle vej.

Et gennemført multitalent i kulturverdenen

I næsten hele sit liv har Annette Heick underholdt det meste af Danmark og hendes alsidige CV er mere end imponerende. Hun har haft hovedroller i nogle af de allerstørste danske musicalopsætninger, hun er sangskriver, tv-vært, journalist, debattør og så taler hun seks forskellige sprog. Bedst kan hun betegnes som et gennemført multitalent i kulturverdenen, der er opflasket i showbusiness. Netop nu er hun aktuel med bogen ”Datteren”, der netop er udkommet.

En ærlig snak om op- og nedture

I denne udgave af KulturHave kan du møde en ærlig Annette Heick, der bl.a. røber næste stop på karrierestigen. Derudover dykker samtalen ned i afgørende dele af Annette Heicks liv – både de lyse og de mere alvorlige. Der er også klip fra nogle flere af de største musical-roller, og til slut får seerne indblik i, hvordan Corona-pandemien ændrede Annette Heicks syn på kulturen.

KulturHave produceres i samarbejde med HAVE Kommunikation & PR.

Du kan se KulturHave med Annette Heick her eller på tv-kanalen dk4 i dag den 3. november kl. 16:00.

Previous articleDen Retfærdige Kriger stiller skarpt på Danmark som krigsnation
Next articleRøst og Det Kongelige Teater giver unge modet til at tage ordet