Afgangsforestillingen fra Ophelia hedder AFTENLANDET, og kan opleves på Teatret Zeppelin. Foto: PR

Teatret Zeppelin på Vesterbro i København har atter liv på scenegangene.

I aften 8. Juni er der premiere på forestillingen AFTENLANDET.

Det er ni nyudklækkede skuespillertalenter fra Skuespillerskolen Ophelia, der opfører deres afgangsforestilling.

Den kan opleves fra den 8. til den 11. juni.

AFTENLANDET er iscenesat af Mia Lipschitz.

Mia Lipschitz er uddannet fra Den Nationale Danske Teaterskole i 2008, og har en MA i instruktion fra Goldsmiths University of London (2000-2001).

Historien udspiller sig på et motorvejscafeteria et sted nær en europæisk grænse.

En syrisk kvinde ankommer. Udenfor samler flere flygtninge sig. Dørene låses, og alles selvopfattelse udfordres. Hvem er ude, hvem er inde?

Julie Maj Jacobsens stærke, poetiske tekst forløses af Ophelias talentfulde afgangshold.

På scenen står Jacob Skyggebjerg, Josefine Glæsel, Jesper Møller, Kirstine Sjølin Scharfs, Lise Pleidrup, Malene Norreen, Marco Grimnitz, Martin Dupont og Mette Omann Hansen.

Tretten nye forestillinger venter

AFTENLANDET er dog ikke det eneste, som Teatret Zeppelin idag kan afsløre.

Programmet for Den nye sæson 2020-21 er nemlig også blevet offentliggjort, og teatret melder, at de første mange billetter allerede er blevet solgt

Der er sat tretten forestillinger på programmet i næste sæson. Blandt andre klassikere som Mio, min Mio og Mælkebøttereglementet.

Man kan se det fulde program på Teatrets Zeppelins hjemmeside og bestille billetter til AFTENLANDET her