Australsk nycirkus blæser på alt fra tyngdelov til kønsstereotyper

Foto: Nikola Milatovic

Verdensartisterne i det australske kompagni Gravity & Other Myths udfordrer både tyngdeloven og kønsstereotyperne i deres nycirkusforestilling BACKBONE, som kickstarter efterårets scenekunstprogram på Baltoppen LIVE den 8. september.

Australsk råstyrke, humor og normbrud

Det bliver hæsblæsende, når 12 akrobater og to livemusikere tester styrkens ekstreme grænser i BACKBONE. I forestillingen undersøger de bl.a. hvad styrke er, hvor den kommer den fra og hvordan den måles. Og hvilket udtryk har styrke fysisk og følelsesmæssigt, individuelt og kollektivt? Gravity & Other Myths kalder det, for det for en fejring af mennesker og relationer, der kommer til udtryk gennem deres kroppes fortælling.

Gravity & Other Myths er ikke som cirkus er mest. De har valgt at skære rekvisitter, pailletter og synlig make-up, og derimod fokusere på den rene fortælling. Nemlig fortællingen om kroppens forunderlige kapacitet med alt hvad det indebærer af svedigt, hjertebankende, koncentreret, bramfrit og humoristisk nærvær. Udover at fjerne al pynt, bruger de også kvinder nederst i menneskepyramider, og gør derfor op med den rollerne, som ellers findes i cirkus, hvor det kun er den stærke mand, der skal løfte tungt.

Linjerne mellem cirkus, dans og teater udviskes

Med performere der har baggrunde som alt fra moderne dansere og cirkusartister, er de i stand til at skabe fortællinger og bjergtagende scenebilleder. Frygtløst udfordrer de grænserne for fysisk formåen i en sådan grad, at publikum sidder som naglet til sæderne i åndeløs spænding og betagelse.

Og det er det, som nycirkus kan: ”Jeg oplever helt afgjort, at linjerne mellem cirkus, teater og dans udviskes i nycirkus. Personligt er jeg vild med det eventyr som nycirkus og fysisk teater kan tage dig på, fordi strukturen er mindre traditionel, mere fortællende og idédrevet,” fortæller Lewis Rankin, der er en del af kompagniet. Idéerne har også drevet dem til at gøre op med traditionerne i cirkus, og får dem til at teste tyngdekraftens love, når de sender deres artister til vejrs i vilde acts.

Nycirkus for det brede publikum

Det prisvindende nycirkuskompagni besøgte også Baltoppen i både 2014 og 2021 med deres gennembrudsforestilling A Simple Space, hvor det var en stor succes. Backbone kommunikerer nemlig med publikum gennem sin æstetik, sit direkte nærvær og ved at tilbyde et rum for en intens fælles oplevelse. Noget som rammer direkte ind i kernen af det, som Baltoppen LIVE vil opnå:

På alle fronter i vores programplanlægning arbejder vi på at skabe arrangementer, hvor mennesker i fællesskab kan få inspiration fra optrædende kunstnere på scenen til at udfordre og perspektivere livet,” fortæller musikteatrets chef, Ib Jensen. ”Nycirkus er en non-verbal kunstform der appellerer bredt, fordi sproglige barrierer ikke findes her. Nycirkus har desuden både humor og wow-effekt, der begge er hurtige veje til menneskers hjerte, fordi de virker afvæbnende. Det hele findes i Backbone. Ingen efterlades uberørt. Forestillingen er ærlig, rå og totalt disciplineret. Vi glæder os voldsomt til at præsentere forestillingen for det danske publikum.”

Oplev Gravity & Other Myths’ BACKBONEBaltoppen LIVE d. 8.-11. september. Læs mere om forestillingen og køb billetter HER.

Previous articleGår PLATT-FORM for langt i deres nyeste show?
Next articleQUALITY CATTLE: Involverende teater på Østerbro