Bliv inviteret ind bag tæppet til Opera på Hobro Teater

Foto: Himmerlands Teater

​​Himmerlands Teater og Teaterkredsen Mariagerfjord fejrer sammen med Borger- og Håndværkerforeningen, at det er 300 år siden, der for første gang er blevet spillet teater på dansk. Jubilæet fejres med operaforestillingen OPERA SKAL GØRE ONDT – MEN MEST GODT, som kan opleves på Hobro Teater den 6. oktober kl. 19.30.

Om Forestillingen

På Hobro Teater kan publikummet opleve smukke arier og fyrige duetter til en foretællingen, som er krydret med anekdoter fra Det Kongelige Teater. Publikum vil komme med en tur ind bag tæppet, hvor de tre sangere vil løfte sløret for alt det publikum, ikke ser og hører. Der kan opleves både sang, musik og teater på en og samme gang.

Fejring af Dansk Teater 300 År

Det var på Kongens Nytorv i lille Grønnegade, at dansk teater så dagens lys for første gang, lige ved det nuværende Kongelige Teater. For at fejre dette store jubilæum, begynder aftenen med et glas bobler og kransekage til alle i salen. Forestillingen indledes med en festtale holdt af teaterleder Susanne Sangill. Det er operakompagniet GUIDOPERA der står for forestillingen og de har til netop denne aften sammensat et helt særligt program. I dagens anledning er kompagniet udvidet med stjernesopranen Frederikke Kampmann, som netop har vundet Aalborg Operapris 2022.

Læs mere om forestillingen og køb dine billetter her.

Previous articleOplev 100 år gamle akvarel-værker komme til live i danseforestillingen PERCEVAL
Next articleHalloween Cirkus – Ny musical med akrobatik og cirkuskunst