Foto: Bobbi Jene © Camilla Winther

Koreograf Bobbi Jene blev bredt kendt i Elvira Linds dokumentarfilm Bobbi Jene, der har vundet en lang række internationale priser, var nomineret til en Robert, og er nomineret til en Bodil. Nu står hun bag danseforestillingen Caldera på Det Kongelige Teater.

Det er Det Kongelige Teaters undersøgende dansekompagni, Corpus, der har haft held til at invitere hende ind i A-salen. Her har hun for første gang skabt et værk til et andet kompagni. 

Caldera foregår midt i et kollektivt traume, der udspiller sig i krateret efter en nedsunken vulkan. Bobbi Jene placerer os et sted uden for tid og rum. Et sted hvor den menneskelige tilstand forstærkes. Et sted hvor lyst og smerte har lige vilkår.

Caldera får premiere 15. februar i A-salen på Gamle Scene og kan opleves indtil den 2. marts. Info om forestillingen kan findes her, mens billetter kan skaffes her.