Lobby Hero, Broadway, forestilling, Chris Evans, debut, Captain America
FOTO: Castet til 'Lobby Hero': Michael Cera, Chris Evans, Bel Powley and Brian Tyree Henry ©Ritzau Scanpix

Hollywood-skuespilleren Chris Evans, der er bedst kendt som Marvels Captain America, får debut på Broadway i forestillingen Lobby Hero. Det skriver Playbill.

Lobby Hero er skrevet af den Oscar-vindende manuskriptforfatter Kenneth Lonergan og handler om fire New Yorkere, der bliver involveret i efterforskningen af et mord begået i en lobby i et lejlighedskompleks.

Chris Evans er dog ikke den eneste Hollywood-skuespiller på rollelisten. Han får nemlig selskab af Michael Cera, der bl.a. er kendt fra komedien ‘Juno’, hvor han spiller Junos lettere akavet ven Paulie.

Lobby Hero startede sine forpremierer den 1. marts og får officielt premiere den 26. marts på Helen Hayes Theatre, og bliver dermed den første Broadway-forestilling på det historiske teater. Du kan købe billetter her.