Den 3. marts havde Teatret Republique premiere på deres nye teaterstykke JEANNE D’ARC, der har den prisvindende skuespillerinde Danica Curcic i hovedrollen, og nu er de første anmeldelser tikket ind.
Historien om den stålsatte, kvindelige hærfører Jeanne D’Arc, der ikke passede ind i det konservative middelaldersamfund, hun var en del af, er blevet en ikonisk myte.
Som blot 19-årig blev hun brændt på bålet for kætteri og for at have båret mandsdragt, og i Staffan Valdemar Holms iscenesættelse kommer publikum tæt på den unge kvindes kamp for anerkendelse i et samfund domineret af mænd.
JEANNE D’ARC spiller til til og med den 7. april, og du kan læse mere og finde billetter her.
★★★★★ “Danica Curcic gløder i sanselig Jeanne d’Arc forestilling.” – Berlingske
★★★★★ “Forestillingen er fascinerende at skue, mændene fungerer, og man kunne ikke have ønsket sig en bedre Jeanne end Danica Curcic.” – Kulturkupeen
★★★★★ “En pragtrolle for Danica Curcic, der magter forvandlingen fra naiv og uskyldigt purløg til håndfast hærfører.” –Gregers DH
★★★★ “Billedmagisk opsætning af JEANNE D’ARC kalder på næsegrus beundring.” – Jyllandsposten
♥♥♥♥ “Stærkt, stramt og nådesløst enkelt går instruktøren Staffan Valdemar Holm og scenografen Bente Lykke Møller til historien med deres suveræne evne til at skabe et intenst fortættet koncept.” – Politiken