Dansekapellet får besøg af dansk balletstjerne og prisvindende britisk cellist

Britten Reimagined, ballet, Ask La Cour Rasmussen, Jacob Shaw, Dansekapellet, danser, cellist
FOTO: Ask La Cour Rasmussen & Jacob Shaw ©Dansekapellet

Balletdanseren Ask La Cour Rasmussen vender for en kort stund tilbage til Danmark fra New York, hvor han til dagligt er solodanser ved New York City Ballet.

Her skal han sammen med den internationalt prisvindende solo cellist Jacob Shaw fortolke og fremføre Benjamin Brittens 3. solosuite for cello i Dansekapellets forestilling Britten RE:IMAGINED.

Forestillingen er Shaws vision og fortolkning af Brittens dramatiske cellosuite og bliver en sammensmeltning mellem de to herrers fortolkninger inden for deres respektive områder.

Britten RE:IMAGINED er instrueret af Anne-Maria Dobsa og bliver vist på Dansekapellet i Københavns Nordvest-kvarter den 17. og 18. marts. Læs mere og køb billetter her.

Previous articleDisneys ‘Klokkeren fra Notre Dame’ kommer til GöteborgsOperan
Next articleLars Brygmann opfører fremtidsdystopisk monolog