Tro, Dansekapellet
FOTO: Tro ©Dansekapellet

Dansekapellet opfører tre danseforestillinger under CPH STAGE, og de tre forestillinger fra tre forskellige kompagnier kan opleves mellem den 23. maj til 8 juni.

Uppercut Danseteaters anmelderroste TRO leger med problemstillingen om, hvad tro betyder, og stiller spørgsmålstegn ved, om vi kan leve uden at tro. Forestillingen er skabt af den Reumert-vindende Stephanie Thomasen, og på scenen danser Thomasen med fem drenge. Oplev forestillingen fra den 23. maj til 3. juni, og du kan købe billetter her.

VOMP, dansekapellet
FOTO: Vanity of Modern Panic ©Dansekapellet

Forestillingen VANITY OF MODERN PANIC (V.O.M.P) opføres Gunilla Lind Danseteater, og forestillingen konfronterer publikum, så det kan forstå, at der ikke kun er én måde at have en krop på. At vi ikke skal gemme os bag filtre på de sociale medier. Forestillingen blander moderne dans og fysisk teater. Den havde premiere i efteråret 2017 og blev opført for fulde sale. Oplev forestillingen fra den 31. maj til 8. juni, og du kan købe billetter her.

Great paradox of play
FOTO: The Great paradox of play ©Dansekapellet

I THE GREAT PARADOX OF PLAY blandes moderne dans med cirkus. På scenen vækkes gamle tricks til live i nye forklædninger, og tre magikere forvandler scenen til et univers dedikeret til leg og magi. Forestillingen er skabt af kompagniet Rapid Eye. Oplev forestillingen den 1.-2. juni, og du kan købe billetter her.

Tidligere artikelLene Struck-Madsen bliver leder for APPLAUS
Næste artikelVerdenskendt operastjerne kommer til Aarhus