FOTO © Pressefoto

Der er passion, sex og drama på menuen, når Den Jyske Opera slår dørene op til Georges Bizets klassiker, CARMEN, den 24. november 2018. Forestillingen spiller frem til den 1. december 2018. Instruktør Thaddeus Strassberger er også forestillingens scenograf og kostumedesigner.

Verdenspremieren på CARMEN i 1875 var en katastrofe, men Bizets mesterværk blev allerede fra 2. opsætning én af verdens mest succesfulde og populære operaer. Nu kan du opleve den udødelige opera og dens lidenskabelige kærlighedshistorie, uforglemmelige melodier og inciterende rytmer på Den Jyske Opera.

Carmens sanselighed, den kompromisløse frihedsfølelse, det kriminelle, det forbudte. Bizets fantastiske musik med alle de kendte melodier. Et råt og brutalt miljø – et Tarantino-agtigt filmunivers, hvor Reservoir Dogs møder Breaking Bad. Alt det får du i Den Jyske Operas opsætning af CARMEN.

CARMEN er en intens opera med en lidenskabelig kærlighedshistorie og uforglemmelige melodier og inciterende rytmer. Det er Den Jyske Operas solister og kor, der medvirker, mens Aarhus Symfoniorkester slår tonerne an med dirigent Jérôme Pillement i spidsen.

Du kan læse mere om forestillingen og bestille billetter her.