Foto: Den Jyske Opera

Efter 20 år uden en musical på programmet, opfører Den Jyske Opera SUNSET BOULEVARD. Det sker den 12. – 20. august 2022 i Musikhuset Aarhus. Publikum kan se frem til en opsætning uden lige med 85 medvirkende som inkluderer et stort, internationalt ensemble og Den Jyske Operas Kor samt Aarhus Symfoniorkester. Musikhuset Aarhus har ikke skåret ned remedier for at kunne løfte musikken, skabt af stjernekomponisten Andrew Lloyd Webber, til nye dimensioner. Lloyd Webber står bag udødelige musicals som Phantom of the Opera, Cats og Jesus Christ Superstar.

Baseret på Billy Wilder’s storfilm af samme navn

Andrew Lloyd Webbers musical-bestseller er baseret på Billy Wilders film Sunset Boulevard, hvor den mislykkede manuskriptforfatter i 50’ernes Hollywood, Joe Gillis, fortrylles af Norma Desmond, en sky og glemt diva fra stumfilmsær­aen. Musicalen fra 1993 hylder den spændende film noir om kærlighed, jalousi og mord i Hollywoods forgangne og glamourøse guldalder.

I rollen som Norma Desmond kan den danske Tammi Øst opleves. Hun træder i fodsporene på blandt andre Glenn Close, Gloria Swanson og Barbara Streisand, som alle tidligere har spillet Norma Desmond. Tammi Øst har en succesfuld karriere bag sig med roller både på TV, film og teaterscenen, men hovedrollen i SUNSET BOULEVARD bliver hendes første egentlige musicaloptræden. Hun modtaget en lang række anerkendelser. Foruden tre Reumertpriser for bedste kvindelige hovedrolle er hun endnu den eneste skuespiller, der har modtaget Teaterpokalen to gange – senest i 2018 for sin rolle i Richard III.

Overfor hende spiller den amerikanske balletdanser og musicalperformer Randy Diamond rollen som Joe Gillis. Randy Diamond har medvirket i store musical- og operaproduktioner over hele verden. Senest sang han sig til ros fra de danske anmeldere for sin rolle i Den Jyske Operas Inkognito Royal (2021).

Fortolkning af opera til at inkludere musical

Operachef Philipp Kochheim har et ønske om at pille ved opera-genrebegrebet. Der skal være plads til musicals. Han har selv skrevet og genskrevet flere værker. Nu instruerer Philipp Kochheim så den tredje musical i Den Jyske Operas 75-årige historie. Han mener:

”For mig er grænser mellem genrer meningsløse. Jeg går kun op i, hvorvidt det er godt eller dårligt teater. Og Sunset Boulevard er et mesterværk!”

Selve stykket er det op i to akter, og den har en varighed på cirka 2 timer og 45 min. inkl. pause. Skuespillerne synger på engelsk, men den der vil være danske overtekster.
Læs mere og køb billetter her.

Tidligere artikelSchackenborg Slot beværter for andet år i træk klassisk musikfestival
Næste artikelCopenhagen Opera Festival offentliggør fuld program