Foto: Miklos Szabo

For første gang nogensinde optræder Den Kongelige Opera udenfor hovenstaden. Det sker i Aalborg Kongres og Kultur Center, når de opfører La Bohème søndag den 10. april. 

Unikt koncept
Som noget helt nyt, optræder musikere, kor og solister fra Den Kongelige Opera sammen med det lokale kor. Det er de lokale børnekor Nordjysk Pigekors Juniorkor og Sang & Klang Juniorkor, der får fornøjelsen af at synge sammen med 150 dygtige kunstnere, som denne aften indbefatter 70 musikere, 40 korsangere, 4 solister og 2 internationale solister. Det vil i denne omgang være dobbelt så stort et kor, som der normalt er på Det Kongelige Teater.

Smukke stemmer slår tonen an 
Det Kongelige Kabel medbringer danske Clara Cecilie Thomsen og Simon Duus, svenske Gisela Stille og sydkoreanske Kynngil Ko fra Det Kongelige Teaters eget ensemble til at forkæle publikums ører. Derudover kan man også opleve armenske Migran Agadzhanyan og Luthando Qave fra Sydafrika. La Bohème er en letfordøjelig Opera, som bliver sunget på italiensk, hvor der kører undertekster på skærmen ovenover. På den måde får publikum mulighed for at opleve følelserne i sangen, mens de forstår teksterne i en gribende fortælling. Den er før blevet omtalt som verdens bedste musikdrama.

Læs mere om stykket og køb billetter her: 

Tidligere artikelQueerkunst og kønspolitik i København
Næste artikelSamfundskritisk grisefest på Betty Nansen Teatret