FOTO © Pressefoto fra Teatret ved Sorte Hest

Det er 15 år siden, at Teatret ved Sorte Hest med stor succes opførte Den Skaldede Sangerinde med Therese Glahn, Charlotte Elizabeth Munksgaard og Marina Bouras blandt hovedrollerne. Succesen gentoptog de igen i 2017 og nu gør de altså en tredje gang.

Nu har teaterchef Maria Vinterberg valgt at genopsætte successtykket, som hun, ligesom i 2002, selv har instrueret. Det er den rumænske dramatiker Eugene Ionesco, der har forfattet forestilingen. Han er kendt for at udforske eksplosionsfaren i parforholdet, omgangstoner, verdensordener og dialogen – eller manglen på samme – mellem mennesker.

Ionescos forestilling er blevet opført for fulde huse hver aften på Théâthe de la Huchette i Paris gennem de sidste 60 år.

Samme hold som sidst

Den Skaldede Sangerinde handler om mødet mellem to ægtepar; Smith og Martin, og ej at forglemme Brandmanden og Mary. Alle kender hinanden, samtidig med at ingen kender hinanden.  

Størstedelen af holdet fra 2002 og 2017 er samlet igen, men Den Skaldede Sangerinde anno 2019 får to nye stærke spillere på holdet. Camilla Bendix skal spille Fru Martin, mens Paw Henriksen er krøbet ind i Brandmanden.

Publikum kan dermed glæde sig til et gensyn med Charlotte Elizabeth Munksgaard, Therese Glahn, Steen Stig Lommer og Peter Oliver Hansen.

 Charlotte Elizabeth MunksgaardTherese GlahnSteen Stig Lommer, Peter Oliver Hansen, Camilla Bendix og Paw Henriksen 

Du kan læse mere om stykket og købe billetter her.