EXODUS
FOTO: EXODUS ©Husets Teater

Teaterfestivalen CPH STAGE starter nu på torsdag, den 31. maj. På Husets Teater kan man blandt andet opleve følgende forestillinger:

EXODUS er en koncert-performance af og med den schweizisk-danske familie Liebmann-Schmidt. Her synger Cecilie Ullerup Schmidt og Andreas Liebmann om deres familierejse til Sicilien og deres møde med ni nigerianere, der er migreret til Europa. Balladen EXODUS spørger, hvem ”de nye europæere” er, og hvilket Europa de kommer til at leve. Forestillingen spiller den 1. juni. Køb billetter her.

Rocky, Husets Teater
FOTO: Rocky ©Husets Teater

Den anmelderroste forestilling ROCKY! stiller skarpt på den middelmådige bokser Rocky og handler om at alle får en chance. Forestillingen er instrueret af Tue Biering og titelrollen spilles af Morten Burian. Forestillingen er nomineret i tre kategorier til Årets Reumert: Årets Instruktør, Årets Mandlige Hovedrolle og Årets Særpris. ROCKY! spiller den 6.-9. juni. Køb billetter her.

Den grønlandske mand
FOTO: Den grønlandske mand

DEN GRØNLANDSKE MAND er en forestilling om den moderne grønlandske mand. På scenen står fire grønlandske skuespillere, og scenen er præget af musik, dans og monologer. Forestillingen bygger på den grønlandske mands liv i Danmark og i Grønland. DEN GRØNLANDSKE MAND spiller den 1.-3. maj. Køb billetter her.

Tidligere artikelMartin Brygmann får stor rolle i ‘Terkel i knibe’-musical
Næste artikelOplev gratis lyddokumentar opført af Master Fatman