Scener fra et ægteskab
FOTO: Scener fra et ægteskab ©Det Kongelige Teater

I år gæster Det Kongelige Teater igen Aarhus Festuge med to forestillinger, der sjældent ses uden for København. Forestillingerne er hhv. Scener fra et ægteskab, der handler om parforholdet i krise og Nattergalen, der er en nyfortolkning af H. C. Andersens eventyr.

Scener fra et ægteskab er den svenske Ingmar Bergmanns portræt af et ægteskab i forfald og var i samtiden en skarp fremstilling af magtforholdet mellem kønnene. Meget har dog ændret sig på 40 år, og i dramatiseringen af Scener fra et ægteskab er rollerne byttet om, hvor det er kvinden, der forlader mand og børn for en yngre elsker.

Forestillingen spiller den 4. og 5. september under Festugen, og billetter kan købes her.

Nattergalen, Det Kongelige Teater, Festugen, Aarhus
FOTO: Nattergalen ©Det Kongelige Teater

Nattergalen er et eventyr om kejseren af Kina i sit store slot og hans frit syngende nattergal. Det eksperimenterende operakompagni, Pin-Upera, springer endnu en gang ud i et H. C. Andersens eventyr, og leverer en forestilling, der både leger med publikum og med klassisk opera.

Forestillingen spiller den 8. og 9. september under Festugen, og den er gratis.

Aarhus Festuge er en af Norden største og ældste kulturfestivaler. Under festivalen er der utallige og ofte gratis koncerter, byrumsinstallationer, teater- og danseforestillinger og street food. I år afholdes Festugen fra 31. august – 9. september.

Tidligere artikelDen store Balletfestival starter i dag!
Næste artikelTeater Katapult løfter sløret for næste sæson