FOTO : JEG LØBER © Det Kongelige Teater

Den rørende forestilling, Jeg løber, om en far, der mister sin datter, skal igen turnere rundt i forskellige byer i Danmark. Det sker efter massiv efterspørgsel.

Kort efter datterens død begynder Anders Legarth Schmidt at løbe. Han løber, og han kan ikke stoppe igen. For midt i sorgen, det tab og den uretfærdighed, der rammer ham, åbner løbet sig til en tilstand, hvor han føler sig let og fri og stærk. Hvor han kan trække vejret. Og hvor han måske kan komme tættere på sin afdøde datter.

Jeg løber er baseret på journalist Anders Legarth Schmidts blog i Politiken om tabet af sin seks-årige datter til kræften. Det er en stærk og inspirerende forestilling om Anders Legarth Schmidts håndtering af en sorg så stor, at den næsten er ubeskrivelig.

Det Kongelige Teater meldte totalt udsolgt, da forestillingen spillede i efteråret 2017. Den efterfølgende Danmarksturné var også en kæmpe succes, og forestillingen høstede stor ros og beundring hos anmelderne.

Jeg løber kan opleves i følgende byer:

Holbæk, den 1. oktober 2018 kl. 19.30

Køge, den 3. oktober 2018 kl. 20.00

Hørsholm, den 5. oktober 2018 kl. 19.00

Hjørring, den 8. oktober 2018 kl. 19.30

Aalborg, den 10. oktober 2018 kl. 19.30

Aalborg, den 11. oktober 2018 kl. 19.30

Aalborg, den 12. oktober 2018 kl. 19.30

Fredericia, den 14. oktober 2018 kl. 16.00