Scent of Ink © Pressefoto

Siden urpremieren i 2013 har SCENT OF INK begejstret alle på sin vej med et talstærkt publikum og fremragende anmeldelser. Nu kommer forestillingen forbi Danmark med et gæstespil på Det Ny Teater d. 13. april.

Det koreansk-danske kulturår 2019 markerer 60-året for de diplomatiske forbindelser mellem Republikken Korea, også kaldet Sydkorea, og Danmark. I den forbindelse vil Korean Foundation for International Cultural Exchange KOFICE afholde en del arrangementer i løbet af året.

Den Koreanske Bølge

Med opførelser i Hong Kong og Lyon blev det begyndelsen på den “Koreanske Bølge”, som især ses gennem den voksende interesse for det koreanske køkken og koreansk kultur generelt.  På den koreanske modescene ses Jung Ku-ho, som en af de største designere, men er også fænomenal som artistic director og teaterinstruktør. Det beviser han i dette samarbejde med koreografen Yun-Sung-Joo, National Theater of Korea, og National Dance Company of Korea. De har skabt en unik danseforestilling, som er visuelt overdådig, innovativ og indeholder tydelige elementer fra den koreanske dansetradition.

SCENT OF INK er uden et direkte narrativ, men tager udgangspunkt i de fire årstider; symboliseret med den japanske abrikosblomst (Plum blossoms), orkideer, chrysantenum og bambus. Med Jung Ku-ho “haute couture”-univers og Yun Sung-joos koreografi, kan man opleve en visuel forestilling, der har rødder i både fortid og nutid.

Mere information og billetter til SCENT OF INK kan købes her.

Promotion trailer for SCENT OF INK