Direkte fra London: Oplev kritikerrost forestilling på Teater Katapult

THIS IS NOT CULTURALLY SIGNIFICANT, London, kritikerrost, Teater Katapult, Adam Scott-Rowley, socialpolitisk, gæstespil, teater
FOTO: Adam Scott-Rowley i 'THIS IS NOT CULTURALLY SIGNIFICANT ©Teater Katapult

Den 24.-25. april gæster THIS IS NOT CULTURALLY SIGNIFICANT Teater Katapult. Forestillingen kommer direkte fra teaterkompagniet Out of Spite Theatre i London. I 2017 blev forestillingen kåret til ‘Show of the Week’ på VAULT Festival i London, samt nomineret til en Offie (The Off West End Theatre Award).

I forestillingen står Adam Scott-Rowley alene på scenen kun i selskab med en lampe og spiller mere end ti forskellige roller uden en trævl på kroppen: Fra masturberende webcam girl, over kæderygende teateragent, til en hjemløs kvinde, der brændende ønsker at se sine børn. Det er en socialpolitisk forestilling, der sætter fokus på menneskehedens bizarre, undertvingende og excentriske natur.

THIS IS NOT CULTURALLY SIGNIFICANT fik bl.a. 5 ud af 5 stjerner i The Independent, og om forestillingen fortæller teaterchef for Teater Katapult, Torben Dahl, følgende:

“På mange måder er den en bekræftelse af de mørke sider i mennesket. De sider, vi egentlig helst hverken vil kendes ved eller kende til. Men samtidig er der en stemning og en kvalitet i det, der sker på scenen, som man sjældent oplever. Adam Scott-Rowley kan godt sammenlignes med en mørk Rowan Atkinson.”

Adam Scott-Rowley har optrådt på både film og teater og er grundlæggeren af Out of Spite Theatre. Med sit arbejde fokuserer han især på at skabe teater, der udfordrer de traditionelle teaternormer. THIS IS NOT CULTURALLY SIGNIFICANT er kompagniets første forestilling, og du kan læse mere og købe billetter her.

Previous articleNår ung kærlighed ender tragisk
Next articleCPH STAGE har samlet et udvalg af highlights til festivalen