Silas Holst & Mathilde Norholt. Foto: Miklos Szabo

Klassikeren, megasuccessen og den helt fantastiske og romantiske Dirty Dancing vender tilbage i en ny luksusversion med spækket stjernecast med premiere i Musikhuset i Aarhus nu på fredag: Den 23. oktober. Denne gang med Philip Zandén som instruktør.

Den ikoniske kærlighedshistorie 

Musicalversionen af den ikoniske kærlighedshistorie om den unge pige Baby og danseinstruktøren Johnny Castle blev for fem år siden én af de største publikumssuccesser nogensinde herhjemme.

På rekordtid måtte musicalen melde udsolgt, og mange tusinde gik dengang forgæves. Til efteråret får de muligheden igen, når musicalen bliver sat op i en ny, opdateret luksusversion med en stort, veloplagt stjernecast, der bliver anført af Silas Holst, Mathilde Norholt og Karina Frimodt.

Genopsætningen

Philip Zandén, der i denne genopsætning instruerer, kan også melde om en mere teatralsk oplevelse af Dirty Dancing – The Musical end tidligere.

“Der er helt sikkert mere knald på denne gang. Der er flere konflikter og mere drama. Det vil være en mere teatralsk oplevelse for publikum… It’s not only the sweet musical going on. Der er også nogle konflikter der kører. For mig har det været vigtigt, at storytellingen omkring forestilling er tydelig, og netop bliver bragt til publikum gennem konflikterne”, fortæller Philip Zandén over telefonen, da vi fanger ham i mellem prøverne. 

Selvom de fleste af os kender til fortællingen og til de konflikter, der hører til, så mener Zandén, at det er en fortælling, der er værd at fortælle igen.

Der er også flere gode grunde til at gense musicalen. Som noget ganske særligt har selveste Dirty Dancings moder, Eleanor Bergstein, været involveret i starten af prøverne. Hun har været med til at genskabe den originale og meget krævende koreografi, der gjorde filmen til et verdenshit.

Mathilde Norholt, Eleanor Bergstein og Silas Holst. Foto: Miklos Szabo

“Dirty Dancing is a coming-of-age story”

Og hvad er det så lige, at de her klassikere som Dirty Dancing egentlig gør ved os, siden vi kan se dem igen og igen? Philip Zandén er ikke i tvivl. De rører noget ved os alle.

“De taler jo om nogle meget generelle ting, som er meningsfulde for os alle sammen. For eksempel hvordan det er at blive voksen…”, fortæller Zandén og fortsætter sin næste begrundelse ud på engelsk:

“This a coming-of-age story…Det er noget, alle elsker! Også os gamle mennesker. Ja, jeg er selv 66 år. Det handler om noget som alle ved, hvad er. Som selv jeg også kan spejle mig i, og blive emotionelt engageret i.” 

Dirty Dancing er netop denne coming-of-age fortælling, som Zandén kræser omkring. Film, der handler om den følelsesmæssige udvikling fra barn til voksen, hvor der ofte er et vendepunkt i hovedpersonens liv.

Her kan man oftes genkende eller identificere sig med store eksistentielle spørgsmål om kærlighed, liv, død, fremtid og valg, der skal træffes. Og det er netop dét, som det handler om at fange hos publikum.

“Det handler om at kunne skabe denne genkendelse. Og Dirty Dancing er jo en coming-of-age story. Om en pige der kommer til et sted som en unge pige og tager derfra som en unge kvinde. Hun går igennem en omvæltning og oplever kærlighed for første gang. Og historien viser ligesom, hvad den kærlighed kan gøre ved et menneske; socialt, emotionelt og politisk,” slutter Zandén af med. 

En ting er sikkert. Vi glæder os til gensynet med Frances ‘Baby’ Houseman og Johnny Castle!

Dirty Dancing – The Musical castet. Foto: Miklos Szabo

DIRTY DANCING – THE MUSICAL har premiere i Musikhuset Aarhus allerede nu på fredag: den 23. oktober 2020, inden den rykker til København, hvor den spiller i Scandic Falkoner på Frederiksberg fra den 4. marts 2021.

Læs meget mere om forestillingen her