Klokkeren fra Notre Dame, Ringaren i Notre Dame, musical, GöteborgsOperan, Fredericia Teater
FOTO: Klokkeren fra Notre Dame på Fredericia Teater ©Søren Malmose

Fredericia Teaters Disney-musical Klokkeren fra Notre Dame, der var en kæmpe succes blandt publikum og anmeldere, og som solgte 160.000 billetter, opsættes på GöteborgsOperan til efteråret.

Musicalen centrerer sig om den hjertevarme klokker Quasimodo, hans modbydelige værge Frollo, den smukke Esmeralda og den frygtløse kaptajn Phoebus. De vil alle være iklædt de samme kostumer, som kunne opleves på Fredericia Teater. Også scenografien er af den samme højteknologiske kvalitet som den danske musical, der giver følelsen af at være inde i selve Notre Dame-katedralen.

GöteborgsOperan har netop offentliggjort rollelisten. Man kan bl.a. opleve musicalstjernen Martin Redhe Nord som Quasimodo, operasangeren Joa Helgesson som Frollo og Jonas Eskil Brehmer som Phoebus. Hvem der skal spille Esmeralda, er endnu ikke meldt ud.

Ringaren i Notre Dame, der er den svenske titel, får premiere den 22. september. Billetterne sættes til salg den 10. april. Læs mere om musicalen her.

Tidligere artikelBirgitte Hjort er gravid – se hendes afløser til ‘Divaer i Glas’
Næste artikelDansekapellet får besøg af dansk balletstjerne og prisvindende britisk cellist