The Diva Show Vol 2, burlesque, cabaret, Godsbanen, Aarhus, Cabaresque
FOTO: Scarlet Blixen ©Christopher Thomsen

Den aarhusianske burlesque-organisation Cabaresque inviterer den 13. og 14. april til The Diva Show Vol. 2 på Godsbanen i Aarhus. Her venter en aften med showcases af upcoming danske talenter inden for burlesque og akrobatisk varieté.

The Diva Show Vol. 2 er anden del af Cabaresques ‘The Diva Show’, shows der er kendetegnet ved ikke at have et bestemt tema. I stedet betragtes det som fri leg for showets performere, der dermed har mulighed for at komme op med nye koncepter. Showet er sat sammen af en række acts styret af en konferencier, og publikum kan forvente alt fra klassisk burlesque til nycirkus, ild, akrobatisk varieté, neo-burlesque og live-sang.

Cabaresque har eksisteret siden 2014 og blev startet af Sophie Ternowitz, Pernille Olesen og Felicia Jafari. Organisationen sigter efter at have stor variation, så ikke to numre i et show er ens. Publikum ved derfor aldrig, hvad de går ind til, og for nye er det en introduktion til burlesque, og for tilbagevendende er det en mulighed for at se, hvor meget de enkelte perfomere har udviklet sig.

The Diva Show Vol. 2 finder sted på Godsbanens Åbne Scene, og du kan læse mere og finde billetter her.