FOTO: DON GNU ©Christoffer Brekne

Den 28. november er der urpremiere på DON GNUs nye forestilling JAGTEN PÅ DEN GRÅ GULD. Forestillingen kan opleves på Bora Bora i Aarhus.

I et poetisk univers blandt veloursofaer, messinglamper og stofskærme sætter DON GNU fokus på vores forventninger og bekymringer for alderdommen – en tid, vi alle uundgåeligt er på vej imod, uanset hvor i livet, vi befinder os nu. JAGTEN PÅ DET GRÅ GULD er en tragikomisk tvekamp mod den bittersøde alderdom.

JAGTEN PÅ DET GRÅ GULD er baseret på de to koreografer bag kompagniet, Jannik Elkær og Kristoffer Louis Andrup Pedersens, egne oplevelser af at blive ældre. Historien fortæller om kroppens fysiske forfald og de begrænsninger, alderdommen pålægger os. Men det er også en kamp imod fysikken, hvor der leges med begrænsningerne af at være gammel og det ungdommelige i alderdommen.

JAGTEN PÅ DET GRÅ GULD har urpremiere torsdag den 28. november på Bora Bora i Aarhus. Efterfølgende tager forestillingen på turné i hele Danmark i marts, april og maj 2019. Læs mere og køb billet på www.dongnu.dk.