Dronning Ingrids hæderslegat
Prinsesse Benedikte med modtagere af Dronning Ingrids Hæderslegat 2020 på Amalienborg. Operasangeren Nicolai Elsberg og balletdanser ved Den Kongelige Ballet Tobias Praetorius. Foto: Bax Lindhardt/ Tivoli.

Balletdanser Tobias Praetorius og operasangeren Nicolai Elsberg har grund til at være stolte.

De to kunstnere modtog i weekenden Dronning Ingrids hæderslegat, og blev således her 250.000 kroner rigere.

Tobias Praetorius har tidligere modtaget en række priser og legater, blandt andet Reumerts Talentpris, Margot Landers legat og Ballettens Venners Talentpris.

Nicolai Elsbjerg er oprindeligt rytmisk sanger og musiker fra Rytmisk Musikkonservatorium med afgangseksamen fra 2014.

Han har siden 2016 studeret klassisk sang på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og fortsat sin vokale udvikling hos professor emeriti Susanna Eken.

Han debuterede i rollen som Plutone i Monteverdis opera L’Orfeo på Det Kongelige Teater i år, og indtræder i næste sæson i Det Kongelige Teaters solistensemble.

Allerede i marts afslørede prinsesse Benedikte hvem hæderslegaterne på hver 250.000 kroner i år skulle gå til.

Legaterne skulle have været uddelt i forbindelse med en to dages hyldest til Dronning Margrethe i anledning af hendes 80 års fødselsdag.

Men på grund af Covid-19 blev overrækkelsen af Dronning Ingrids Hæderslegat ikke overrakt til de to unge lovende kunstnere.

Ved et arrangementet i Fredensborg Slotshave er det nu sket.

Overrakt af dronning Margrethe og prinsesse Benedikte

Legaterne blev personligt overrakt af Dronning Ingrids døtre, Dronning Margrethe og Prinsesse Benedikte. Kun kunne Dronning Anne-Marie pga. rejserestriktioner ikke deltage. De to kunstnere kvitterede ved at give en smagsprøve på deres kunnen, og opførte to korte, nykoreograferede balletværker og to sange.

Tobias Praetorius koreograferede det ene balletværk og dansede selv i det andet til akkompagnement af musikere fra Kammerballetten.

dronning Ingrids hæderslegat
Prinsesse Benedikte med modtagerene af Dronning Ingrids Hæderslegat 2020 på Amalienborg. Operasanger Nicolai Elsberg og balletdanser ved Den Kongelige Ballet Tobias Praetorius.
Foto: Bax Lindhardt/ Tivoli

Nicolai Elsberg sang en romance af Peter Heise og en arie fra Mozarts Tryllefløjten, som han skal medvirke i på Det Kongelige Teater senere i år.

Dronning Ingrids Hæderslegat er doneret af Oak Foundation og blandt Danmarks største legater for unge, lovende kunstnere. Legatet er i afdøde Dronning Ingrids ånd øremærket til videre studier og dygtiggørelse.

“Vi er glade og taknemmelige for at uddele legat og mindes vores mor …”

Som formand for Dronning Ingrids Hæderslegat udtalte Prinsesse Benedikte:
”Det er med stor glæde, at vi kan uddele Dronning Ingrids Hæderslegat til to unge lovende kunstnere: operasanger Nicolai Elsberg, der som noget ganske sjældent er en bassanger, og balletdanser ved Den Kongelige Ballet, Tobias Praetorius, der er en ung danser med stort potentiale.

”Vi håber med Dronning Ingrids Hæderslegat at kunne bidrage og hjælpe de to lovende talenter videre i deres karrierer.

“At støtte unge kunstnere inden for musik og dans med dette legat og ved et festligt arrangement er i fuld overensstemmelse med vores mors ønsker. Mine søstre og jeg er meget glade og taknemmelige for, at vi kan uddele dette legat og mindes vores mor.”, sagde prinsesse BenediktE