Foto: Gudmund Thai

Der er lagt op til en humoristisk fortælling, når makkerparret Niels Ellegaard og Henrik Lykkegaard tager forestillingen EKS-MÆND med på på tur rundt i Danmark d. 12. januar 2023, hvorefter forestillingen fortsætter på Folketeatrets skrå brædder. Forestillingen foregår i en lufthavn, hvor de to mænd mødes, og har flere ting til fælles. Udover rygproblemer, manglende stedsans, en midtvejskrise – og så den samme eks-kone.

Folketeatret kommer til rundt i landet

Kan du forestille dig noget værre end at stå i en glohed lufthavn i Nordspanien, hvor der er kø til security, hovedet gør ondt på grund af tømmermænd, flyet bliver aflyst, og så render du også ind i en selvfed og stortalende blærerøv? Svaret er ja. For det er ovenikøbet den samme mand, som stak afsted med din kone!

Folketeatret kan præsentere en Danmarkspremiere på forestillingen EKS-MÆND – SKU’ VI SE AT KOMME VIDERE? efter den sidste år blev udsat på grund af Covid-19. Forestillingen turnerer rundt i hele landet fra d. 12. januar, hvor de bl.a. gæster AKKC’s Europahallen. Og køber man sin billet til forestillingen i Aalborg inden 24. september, kan man få den til Early Bird pris. Herefter spiller forestillingen fra 1. til 23. april på Folketeatret, hvor man fortsat kan opleve den fraskilte mand i midtvejskrise sat under lup.

Succesfuldt parløb

Niels Ellegaard og Henrik Lykkegaard fortsætter deres succesfulde parløb på Folketeatret, når de endnu en gang demonstrer deres særlige kemi på scenen i en humoristisk fortælling om livets afveje og omveje, sandheder og løgne. De to herrer har et langt kollegaskab bag sig, hvor publikum har haft mulighed for at opleve dem som makkerpar i både Cirkusrevyen og den tidligere Aalborg Vinterrevy. Senest brillierede de i forestillingen ’Livet – hvor svært ka’ det være?’, og nu fortsætter de succesen i denne nyskrevne road comedy.

EKS-MÆND turnerer rundt i landet fra d. 12. januar til d. 30. marts 2023. Herefter spiller den d. 1-23. april i Folketeatret. Læs mere om forestillingen her.

Tidligere artikelVERDENSFRELSERINDEN gør sig til martyr i klimakampen
Næste artikelTeaterdrama om splittelse sætter store følelser i spil