Robin Hood
I oktober opfører Eventyrteatret klassikeren om Robin Hood. Plakat: Per O.

I oktober 2020 kan børn og deres forældre opleve en ægte klassiker, når Eventyrteatret præsenterer den nye familiemusical Robin Hood i Tivolis Glassal.

Legenden om Robin Hood er et af verdens mest kendte eventyr blandt både børn og voksne. I Eventyrteatrets nye version bliver det udødelige eventyr om at tage fra de rige og give til de fattige fortalt på en måde, som ingen før har oplevet.

På vej til forestillingen vil publikum blive modtaget af Den Eventyrlige Parade. De vil også underholde i pausen på pladsen foran Glassalen.

Eventyrteatret er syv år i træk blevet kåret som Bedste Børneteater af Børn i Byen.

Eventyret om Robin Hood skrives af forfatteren Gunvor Reynberg og komponisten Christian Dahlberg. Bo Skødebjerg instruerer de unge prisbelønnede skuespillere.

Robin Hood kan opleves i Tivolis Glassal fra den 2. til den 18. oktober 2020.

Læs mere om forestillingen og bestil billetter her.