Færøerne, Betty Nansen Teatret, Veitslan, Festen
FOTO: Veitslan ©Betty Nansen Teatret

Den 7. juni viser Betty Nansen Teatret den færøske forestilling Veitslan. Titlen er færøsk for ’Festen’ og er en nordisk udgave af Thomas Vinterbergs film af samme navn fra 1998.

Vinterbergs dogmefilm tackler emner som incest, fortielse, benægtelse og familiehemmeligheder. Det samme gør Veitslan, men forestillingen udvider familiebegrebet til at handle om ’familien Norden’ – de indbyrdes relationer mellem nationerne i norden og de enkelte landes selvforståelse. Det handler bl.a. om Danmarks koloniherrementalitet og en mere eller mindre skjult racisme – især mod grønlænderne.

Veitslan havde premiere på Færøerne i september 2015, hvor den slog rekorder i billetsalg, og den bliver nu opført i Danmark for første gang. Forestillingen foregår primært på færøsk, men bliver teksten på dansk.

Læs mere om forestillingen og find billetter her.