FOTO Faye Dunaway på den røde løber til Oscar-uddelingen 2017 © Richard Shotwell/Invision/AP

Den Oscar-vindende skuespillerinde Faye Dunaway vender retur til Broadway, når hun skal portrættere Katharine Hepburn i forestillingen Tea at Five. Stykket er en snørklet monolog, der gennemgår Hepburns gloværdige karriere.

Stykket blev skrevet på baggrund af Hepburns biografi  i 2002 af Matthew Lombardo. Han er også dramatikeren bag denne forestilling, hvor han har omskrevet en smule i manuskriptet. Tea at Five bliver instrueret af den Tony-nominerede instruktør, John Tillinger.

I den originale opsætning fra 2002 spillede Kate Mulgrew den ikoniske skuespillerinde. Efter sigende skrev Lombardo stykket med hende i tankerne.

Kendt som Bonnie

Dunaway kunne sidst opleves på Broadway i 1982 i forestillingen The Curse of the Aching Heart. Dog turnerede hun i 1990’erne med Master Class, hvor hun portrætterede den store operasangerinde, Maria Callas.

Det er dog fra det store lærred at de fleste kender Faye Dunaway. Det er især på grund af hendes roller i film såsom “Bonnie & Clyde”, “Chinatown” og “Network”. Dunaway blev nomineret til en Oscar for alle tre film.

Skuespillerinden blev om nogen endnu mere kendt, da hun sammen med Warren Beatty annoncerede den forkerte vinder af Bedste Film til Oscar-uddelingen i 2017. Året efter fik de to lov til at komme tilbage og overrække prisen – denne gang gik det heldigvis fejlfrit.

Tea at Five har premiere i sommeren 2019.