Emil fra Lønneberg
FOTO: Michael Slebsager som Emil fra Lønneberg ©Folketeatret

Sidste uges nyheder bød blandt andet på, at Det Kongelige Teater får ny teaterchef, og at festivalen Talk Town har fokus på mangfoldighed i scenekunsten. På den internationale front var der nyt i form af to nye musicals, hvoraf en af dem opføres på West End.

Indland

Skarnsknægten Emil fra Lønneberg gæster Musikteatret Holstebro
Astrid Lindgrens kendte historie om skarnsknægten Emil fra Lønneberg bliver lavet som teater. Forestillingen rammer Musikteatret Holstebro januar 2019. Rollen som Emil bliver spillet af Michael Slebsager. Læs mere her.

Nyt sæsonprogram fra Odense Teater byder på en masse til børn og unge
Den kommende sæson 2018/2019 på Odense Teater byder på mere end 40 forskellige forestillinger, herunder 13 egenproduktioner og en lang række gæstespil. Heriblandt er især otte forestillinger rettet mod børn og unge inkl. to store familieforestillinger. Læs mere her.

Kasper Holten bliver ny teaterchef for Det Kongelige Teater
Til et pressemøde sidste uge blev det offentliggjort, at Kasper Holten bliver ny teaterchef for Det Kongelige Teater pr. 1. september 2018. Han overtager stillingen fra Morten Hesseldahl, som bliver Gyldendals nye direktør. Læs mere her.

Kasper Holten
FOTO: Kasper Holten ©Scanpix

Frank Thiel er en selvretfærdig bilist i anmelderrost monolog
Til maj kan man opleve Mungo Park Koldings roste forestilling ’Bilisten’, som er en monolog opført af Frank Thiel. Den kommer omkring alt fra pendlerliv til trængsel, frihed og trafikregler. Forestillingen gæster hhv. Allerød, Randers og Aarhus. Læs mere her.

Dette års TALK TOWN sætter fokus på scenekunsten
Festivalen ’Talk Town’ har til formål at skabe en platform for en folkelig debat om ligestilling, køn og feminisme. Under festivalen afholder Københavns Musikteater en hel dag om mangfoldighed i scenekunst. Læs mere her.

Labyrinth, Labyrinten til Troldkongens Slot, 1986, Jim Henson, musical, sequel, West End, Broadway, David Bowie, Jennifer Connelly
FOTO: Jennifer Connelly og David Bowie i ‘Labyrinth’ (1986) ©Scanpix

Udland

David Bowie-filmen ‘Labyrinth’ omdannes til musical
Eventyrfilmen ’Labyrinth’ (‘Labyrinten til Troldkongens Slot’) fra 1986 med Jennifer Connelly og David Bowie i hovedrollerne bliver til en musical. Det vides endnu ikke om musicalen vil blive opført på Broadway eller West End. Læs mere her.

Tina Turner-musical har verdenspremiere i London
I sidste uge havde musicalen ’Tina’ om den Grammy-vindende sangerinde Tina Turner verdenspremiere på West End. Musicalen bliver opført på the Aldwych Theatre. Hovedrollen som Turner bliver fremført af skuespilleren Adrienne Warren, der er et kendt ansigt inden for scenekunsten. Læs mere her.

Tidligere artikelDette års TALK TOWN sætter fokus på scenekunsten
Næste artikelSuccesmusicalen ‘Lyset over Skagen’ genopsættes