Anna Malzer, Mungo Parks 28årige teaterdirektør, har nok at se til. Ved siden af jobbet som teaterchef er hun ved at udvikle en forestilling om den svindeltiltalte Britta Nielsen på Mungo Parks søsterteater i Kolding. Det kan hun sagtens klare …. Eller hvad? DR2 har fulgt Anna Malzer i programserien Dramadronning.
Programrækken kan ses hver søndag eller streames her.
Dramadronning fortæller historien om Anna Andrea Malzer, og følger hende fra hendes første arbejdsdag på Mungo Park i Allerød.
Dengang hun overtog, det der gik for at være et ”drengerøvsteater”, der hidtil kun havde været ledet af mænd. Udsendelsen viser, hvordan Danmarks yngste teaterdirektør, der er uddannet fra Den Danske Scenekunstskoles instruktørlinje i 2018. griber opgaven an.
“Ikke Nexflixs skyld at unge ikke går i teatret”
Anna Malzer var kunstnerisk leder af Teater Momentum i Odense, hvor hun skabte den scenekunstneriske trilogi Neo-Europa. Den bestod af forestillingerne: Selvtægt, Porno og 16:29. Ved Reumert prisshowet 2019 modtog hun en Talentpris for det arbejde.

Sin kunstneriske ambition har Anna Malzer formuleret således til Alt.com:
“Jeg køber ikke den forklaring, at det er Netflixs skyld, at de unge ikke går i teatret. Det gjorde de jo heller ikke for 15 år siden. Det er teatrets egen skyld, fordi det i alt for mange år ikke har været et sted, det gav mening for ret mange at gå hen”.
Malzer mener, at den bedste måde at få unge i teatret er ved at lade unge fortælle om sig selv i stedet for at fortælle om unge. Om det, har Anna Malzer sagt:
“Lige nu er der ikke en reel platform til det, og det synes jeg, teatret kan være”.
Det er de vilde visioner, det uforfærdede gå-på-mod og evnen til at få folk med sig på og uden for scenen, at man bl.a. kan opleve Anna Malzer praktisere i udsendelserne Dramadronnning på DR2.
Man kan læse mere om Anna Malzer på hendes hjemmeside her.