HORSE INSIDE OUT
HORSE INSIDE OUT på ARos i Aarhus. Foto: Jesper Lyng Michelsen

ARoS Atalier i Aarhus kan man opleve WUNDERLANDs nye store skulpturinstallation HORSE INSIDE OUT, et værk, der skal danne ramme om en fordybende og publikumsinddragende performance.
Wunderland indtager fra den 15. januar ARoS Aarhus med skulpturinstallation og performance værket Horse Inside Out.

HORSE INSIDE OUT består af en skulptur/installation, der er stor nok til at én person kan bevæge sig ind gennem en sprække og rejse gennem tre rum. Værket er en hybrid af lyd, talt poesi, installationskunst, performance/dans og kropssproglig (kinæstetisk) interaktion.

HORSE INSIDE OUT er et forsknings- og kunstprojekt, som vil strække sig over flere år og ud over landegrænser. Her undersøges, hvordan mødet med sensorisk kunst kan ændre publikums fornemmelse af sig selv og deres virkelighedsopfattelse, og måske endda give adgang til dybere lag af bevidstheden.

Mette Aakjær, kunstnerisk leder af Wunderland, siger om værket:

“Når vi er i kontakt med krop og sanser, oplever vi os selv og kontakten til andre anderledes – det har en transformerende, nogle gange ligefrem revolutionerende effekt på vores realitetsopfattelse. Oplevelsen fordrer en intuitiv, associerende indre tilstand med adgang til det underbevidste, fællesbevidste og mytologiske lag.”

Sådan opleves værket

Når publikum skal opleve værket HORSE INSIDE OUT træder de ind alene og
barfodet gennem en spalte i den organisk formede installation.

Oplevelsen beskrives således:

”Du nærmer dig skulpturen og et lys tændes og rettes mod den smal indgang, en lyd rumler  og en stemme inviterer dig til at tage skoene af og træde indenfor.
Du kommer ind barfodet og alene gennem en smal åbning i den organiske form.
Dine øjne tilpasser sig dunkelheden. Rummet er som en urskov af organiske former, hår- og muskellignende strukturer, som du må bevæge dig under og udenom på din vej. Under fødderne bevæger det bløde, varme underlag sig, så du må finde din balance”.  

“Hestens vilde energi bringes i spil”

“I det andet kammer møder du en maskeret danser/skuespiller,  – dig eller en skygge af dig selv? Der er en puls af hurtig storm af raseri og vild løb. Her på installationens hjerte kommer hestens vilde energi i spil … Senere, alene igen, ligger du og hviler du med resonansen af dit møde. Her kan oplevelsen integreres og du kan blive klar til at vende tilbage til museet/ galleriet …”

Oplevelsen varer cirka femten minutter, og man går ind én person ad gangen.

HORSE INSIDE OUT kan opleves på ARos i Aarhus den 15. januar.

Læs mere om værket og bestil en tid her