Tarzan cast
FOTO: Tarzan cast ©Fredericia Teater

Fredericia Teater opsætter for første gang i Danmark en udgave af Disneys Musical TARZAN, og forestillingen har indtil videre solgt 30.000 billetter i forsalg. Nu er castet til musicalen netop blevet offentliggjort.

Det bliver Kim Ace Nielsen, der skal spille titelrollen som Tarzan, og rollen som Jane bliver besat af Bjørg Gamst. Nielsen har tidligere medvirket i Disneys ’ALADDIN – The Musical’, ’Chicago’ og ’The Book of Mormon’. Gamst har tidligere spillet roller i musicals som ’Les Miserables’ og ’Den lille Havfrue’. På rollelisten ses desuden Maria Skuladottir, Diluckshan Jeyaratnam, Teit Samsø, Anders Bircow og Jacob Prüser.

Teaterchef for Fredericia Teater, Søren Møller, udtaler om forestillingen:

”Folk kan forvente sig et brag af en forestilling. Det er både den vildeste scenografi og det vildeste cast […] Vi kommer til at se og opleve ting på Fredericia Teater, som vi aldrig har set der før.”

TARZAN har danmarkspremiere i Fredericia den 5. oktober 2018. Du kan købe billetter på www.tarzanmusical.dk og www.fredericiateater.dk.

Tidligere artikelPrisvindende Broadway-forestilling om tis kommer til Fredericia Teater
Næste artikelNy musical om Michael Jackson rammer Broadway