Sjællands Teater FAIR PLAY lægger den 5.-7. maj huse til DET ER SLET IKKE, SOM MAN TROR. Forestillingen er et gæsteskuespil for skoler og familier. Det er ZeBu, Teater Rum og Nørregaards Teater, som står bag stykket. DET ER SLET IKKE, SOM MAN TROR er beregnet til børn fra otte år og opefter.
Handling med vigtige tematikker
Normalt var mor og far deres datters, Mulle, favn og klippe. Men en dag rammes hendes forældre af en depression, og så er alting ikke længere, som de plejer. De bliver skrøbelige deprimerede, og de kan ikke klare alting længere. For at komme ovenpå og videre, må der laves noget grundlæggende om.
Før depressionen var livet skønt. Familien boede nær Himmelbjerget, og hvad end der skete, var det fantastisk – selv i problemerne så de mulighederne.
Hvad gør man, når det hele falder fra hinanden, og intet længere er, som det plejer? Når ens far sidder i mørket og brummende kigger ud i luften.
For Mulle blev det en udfordring. Hun skulle tage sig sammen, og meget mere end hun nogensinde havde troet, hun kunne. Det blev en kamp at nå det punkt, hvor de kunne samles om en mening igen.
Fakta
Stykket varer cirka 45 minutter. På de 45. minutter vil du støde på Martine Levinsen, Heine Ankerdal og Nanna Schaumburg-Müller i rollerne som henholdsvis Mulle, far og mor. Det er Lars Danmark, som har skrevet og instrueret forestillingen. Han har skrevet mange stykker før, ligesom han også selv er skuespiller
Forestillingen bliver spillet to gange den 5. og 6 maj klokken 10 og 12. Lørdag den 7. er det klokken 11.
Læs mere og find billetter her.