Shakespeare vender endnu engang tilbage til Ørstedsparken i København, når Folketeatret i samarbejde med Shakes viser forestillingen ROMEO + JULIE.
Kunstnerkollektivet Shakes vil gøre Shakespeare folkelig og tilgængelig for alle. Derfor blander de Shakespeares gamle klassikere med blandt andet pop-musik, mode, slang og karaoke. På den måde vil Shakes genoplive folks interesse for teaterstykkerne.
ROMEO + JULIE bliver vist under CPH STAGE mandag til lørdag fra den 1. – 23. juni kl. 18:30. Medvirkende er Karin Bang Heinemeier, Mads Riisom, Patricia Schumann og Jacob Lohmann.
Det er tredje år i træk, at Folketeatret og Shakes opsætter Shakespeare i Ørstedsparken, og forestillingen er gratis for alle.
Læs mere her.