Scenoskop, Odense Teater
Foto: ©Scenoskop

På torsdag den 10. maj indtager teaterfestivalen Scenoskop Odense Teater for sjette gang. Festivalen foregår over tre dage, og alle forestillingerne er gratis. Til festivalen er der 11 kunstnergrupper til stede, der hver især giver deres bud på nyskabelse og det eksperimenterende.

Scenoskop er Fyns største festival for vækstlagsscenekunst. I løbet af de tre dage kan man opleve en lang række unge mennesker, der knokler for at blive fremtidens instruktører, skuespillere og scenografer.

Teaterfestivalen leverer som den eneste af landets festivaler for vækstlagsscenekunst en platform på et af landets nationalscener, der giver skuespillerne mulighed for at udvikle og udfolde sig.

Du kan læse mere om Scenoskop på deres hjemmeside www.scenoskop.dk, hvor du blandt kan se programmet for de tre dage.

Tidligere artikelJulie Zangenberg vender tilbage på teaterscenen
Næste artikelMillionbeløb skal få de største stjerner til Operaen