Det litauiske dansekompagni, BE COMPANY, kommer til Danmark, hvor de optræder med danseproduktionen HANDS UP. Danseren, Agniete Lisickinait, står bag forestillingen, og hun inviterer dig til at overvære showet den 5. maj klokken 18:30 i KoncertKirken på Blågårds Plads i København. Der er begrænset antal billetter, men det er gratis at se forestillingen.
Showet havde premiere sidste år i Litauen, hvor den modtog stor anerkendelse. Rosen kommer næppe bag på nogen, eftersom Agniete Lisickinaite, koreografen og hjernen bag stykket, er nomineret til den prestigefulde scenepris Det Gyldne Kors i Litauen.
En protest danseforestilling
At have hænder oppe ses i mange forskellige situationer og sammenhænge – hvad end det er kulturelle, sociale eller religiøse aspekter. Dette event tager udgangspunkt i en protestkultur og den hårfine grænse mellem overgivelse og loyalitet, forsoning og modstand. Forestillingen bliver en legemliggørelse af protestkulturen. Efter megen research er kunstneren kommet frem til, at der ikke er et korrekt svar på, hvor protestkulturen ender henne. Vil det blive en kultur symboliseret af aggression eller frihed? Via sin dans vil Agniete Lisickinaite tage brillerne på fra begge sider og dermed komme med sit bud.
Der er ingen garanti for, at danskere vil opleve den helt samme forestilling i forhold til Litauen. Med Danmarks liberale og åbensindede kultur er det meget sandsynligt, at stykket vil bevæge sig længere ud.
Mere nysgerrig? Så kan du læse mere om showet på lige her.