Harry Potter and the Cursed Child, teater, forestilling, West End, Broadway, Jack Thorne, J.K. Rowling, John Tiffany
FOTO: Jack Thorne, J.K. Rowling og John Tiffany til gallapremieren på 'Harry Potter and the Cursed Child' i London ©Scanpix

Den længeventede Broadway-udgave af West End-produktionen Harry Potter and the Cursed Child på Lyric Theatre har i dag startet forpremiere-visninger forud for premieren den 22. april. Det skriver Broadway.com.

Harry Potter and the Cursed Child er skrevet af Jack Thorne, instrueret af Tony-vindende John Tiffany og er baseret på en den seneste bog om Harry Potter, som Thorne og Tiffany har skrevet sammen med J.K. Rowling. Den todelte forestilling er ottende historie i Harry Potter-serien, og her følger vi Harry Potter som voksen, der indhentes af en fortid, han ønsker at glemme. Samtidig kæmper hans yngste søn, Albus, med en familiearv, han aldrig ønskede.

Syv skuespillere fra den originale West End-produktion er rykket med til Broadway heriblandt Jamie Parker som Harry Potter, Noma Dumezweni som Hermione Granger, Paul Thornley som Ron Weasley, Poppy Miller som Ginny Potter og Alex Price som Draco Malfoy. Der er derfor indhentet nye skuespillere til forestillingen på West End, der kan opleves fra den 23. maj.

Harry Potter and the Cursed Child har vundet 22 store teaterpriser i Storbritannien og er den produktion, der har vundet flest Olivier Awards heriblandt for ‘Best New Play’ og ‘Best Director’. Læs mere om forestillingen her, hvor du også kan finde billetter til forestillingen i London, New York og Melbourne.

Tidligere artikelNew Zealandsk dirigent bliver musikchef på Den Jyske Opera
Næste artikelTeaterduo visualiserer menneskets indre klovn