Programmet for sæson 2023 er hermed offentliggjort. Det gennemgående tema for denne sæson er komedie, og der er noget for alle – og i alle aldre.
For børnene er der forestillingen DE TRE SMÅ GRISE, som har premiere den 11. februar 2023.
Det er en genopsætning fra 2021, som modtog stor anerkendelse, og den blev i 2022 nomineret til Årets Reumert i kategorien “Årets musical/musikteater”. DE TRE SMÅ GRISE handler om Schwein, Nee, Stig og Mor Gris, som skal undslippe Den Store Stygge Ulv i en børnemusical.
Historien er den klassiske om tre små grises kamp for at undslippe den store stygge ulv. Men historien har fået et twist – eller en krølle på halen, om man vil.
Er man nysgerrig på, hvordan man kan hente inspiration i IKEA til sin musical? Så er INGVAR! -En musikalsk møbelsaga lige noget for dig.
INGVAR! Den musikalske møbelsaga er en gakket og satirisk historie om en katastrofal dag på børsen, hvor børsmæglere i fortvivlelse filosoferer over deres mange tab og over det kapitalistiske systems uklare fremtid. I deres desperate søgen efter håb – og et lysende lys i mørket – kommer de til at tænke på den gode undtagelse, nemlig Ikea og Ingvar Kamprad. Og så begynder deres stadig mere entusiastiske og kollektive fortælling om denne succeshistorie om manden bag den international forretningskæde. Den har premiere den 10. marts 2023
Den sidste musical på programmet er CHARLES’ TANTE – Ny musical om en ældre dame.
Fortællingen er baseret på en film af samme navn fra 1959. Her møder man Charles og Peter, som brændende ønsker sig en date med to yndige piger. Desværre mangler de en anstandsdame, og de overtaler kammeraten Ditlev til at agere Charles tante. I denne udgave bliver CHARLES’ TANTE til en opdateret musical comedy med Lars Mølsted i rollen som Charles tante. Lars Mølsted kommer derved til at løfte arven fra Dirch Passers ikoniske udgave af tanten Donna Lucia fra Brasilien. Den har premiere den 15. september 2023
Læs mere om sæsonlanceringen her.
Der åbnes for audition til de tre forestillinger i dag kl. 13:00. Læs mere om det her.