FOTO © Sara Krulwich / The New York Times / Ritzau/Scanpix.

Den Tony-vindende musical Kinky Boots optræder for sidste gang d. 7. april 2019. Forestillingen har kørt siden marts 2013 og ender med at blive Broadways 25. længstspillende musical. Det skriver Broadway Buzz.

Det er faldende billetsalg, der er skyld i lukningen af showet. Kinky Boots vandt ellers hele seks Tony-awards i 2013. Blandt andet for Bedste Musical og Bedste Original Musik. Musikken er skrevet af sangerinde- og sangskriver Cindy Lauper.

Musicalen er baseret på en virkelig historie, om den unge brite Charlie Price, der redder sin families skrantende skovirksomhed, ved at sælge kvindesko til mænd ved hjælp af draq queen’ne, Lola.

Kinky Boots vil ende med at have optrådt 2507 gange.