Teatret ved sorte hest
Der læses godnat-historier på Teatret ved sorte hest. Her er det Rosalinde Mynster, der underholder. Foto: Mike Tylak.

En hyggelig godnat historie, eller en stille sang, at gå i seng på. Teatret ved Sorte hest i København tilbyder begge dele – ganske gratis – for de, der måske har brug for lige at hvile tankerne ovenpå nyhedsstrømme med Corona bekymringer.

Mandag den 18. maj er det Lue Støvelbæk, Karoline Brygman, Kristoffer Helmuth og Paw Henriksen, der læser Torben Toben af Line Knutzon.

Det foregår i tidsrummet 21.00-22.00.

Men tilbuddet fortætter ugen ud. Hver aften vil der blive stillet ti stole op med behørig afstand på teatrets parkeringsplads. Og her kan man under de kulørte lamper og lune tæpper forsøde sin maj aften ved at høre skuespillere og sangere fortolke diverse kunstneres værker

Teatret er opmærksom på, at overholde alle krav om afstand og afspritning, mens man sidder under den åbne himmel med masser af frisk (københavnsk) luft.

Der er sågar købt paraplyer, hvis det regner og plaider hvis det er koldt, ligesom der er varm kaffe og the til lejligheden – og små chokolader til de søde tænder.

Programmet er foreløbig som følger:

TIRSDAG 19. MAJ.2020 KL. 21.30

Vivienne McKee med  stand up materiale fra showet “Killing the danes“

Tirsdagens Godnathistorie foregår på engelsk.

ONSDAG 20. MAJ.2020 KL. 21.30

Camilla Bendix og Peter Oliver Hansen

TORSDAG 21. MAJ.2020 KL. 21.30

Karen-Lise Mynster læser Inger Christensen

FREDAG 22. MAJ.2020 KL. 21.30

The female Gaze

Med Line Bie Rosenstjerne

Man kan læse mere om Teatret ved sorte hest og følge med i det aktuelle program her