Jeff Daniels, To Kill a Mockingbird, Broadway
FOTO: Jeff Daniels i filmen 'Steve Jobs' (2015) ©Scanpix

Hollywood-stjernen Jeff Daniels, som de fleste nok kender for komedien ‘Dum og dummere’ med Jim Carrey, skal spille hovedrollen som den principfaste advokat Atticus Finch i den kommende Broadway-opsætning af bogklassikeren To Kill a Mockingbird. Det skriver Variety.

To Kill a Mockingbird er skrevet af Harper Lee i 1960 og er en af de bedst kendte titler inden for amerikansk litteratur. Handlingen tager udgangspunkt i Finchs forhold til sin datter samt hans involvering i en retssag om racisme.

Broadway-opsætningen er skrevet af den mesterlige manuskriptforfatter Aaron Sorkin, der bl.a. vandt en Oscar for ‘Bedste adapterede manuskript’ for filmen ‘The Social Network’.

To Kill a Mockingbird starter forpremierer den 1. november og åbner officielt på et stadig ikke offentliggjort Broadway-teater den 13. december.

Tidligere artikelSådan blev Danmark en krigsførende nation
Næste artikel‘Ikke uden min mor’ har fokus på historier om kvinder