Black Box Dance Company
Black Box Dance Companys danseforestilling A space in dark har verdenspremiere 13. september I Holstebro. Foto: Christian M. Andersen

I september har ikke bare én, men hele to forestillinger David Bowies store rigdom af musik på programmet. 

Det drejer sig om Bowies store musikforestilling Lazarus på Aarhus Teater, der spiller fra den 29. august til den 12. oktober 2019 samt Black Box Dance Companys nye dramatiske danseforestilling A space in the dark, der får verdenspremiere på Musikteatret i Holstebro den 13. september 2019.

Dans i mørket med Bowie i Musikteatret Holstebro

Black Box Dance Company Holstebro har skabt en helt særlig musikdramatisk danseforestilling med udgangspunkt i seks udvalgte sange fra David Bowies store musikskat. Forestillingen A space in the dark spiller aller første gang i Holstebro den 13. september, og derefter er den booket til en fyldig turné, der breder sig på tværs af hele landet.

”Vi har i de seneste mange måneder arbejdet meget i eksempelvis København, hvor vores forestilling No Sex blandt andet var udtaget som highlight-forestilling på scenekunst-festivalen CPH Stage, lige som vi har optrådt på Det Kongelige Teater med succesforestillingen Elsker dig for evigt. Det er selvfølgelig superfedt at få de muligheder og den anerkendelse, men det er altså også altid noget helt særligt at spille i vores hjemby i Holstebro, ikke mindst at kunne tilbyde en verdenspremiere her,” siger forestillingens producent David C. Price.  

Menneskets skrøbelighed og livets store øjeblikkelighed

De seks David Bowie-numre, som indgår i forestillingen repræsenterer både hans ældre og nyere værker. De dækker alle over et fælles tema om menneskets skrøbelighed, magt og afmagt og livets store øjeblikkelighed. Idet beskæftiger forestillingen sig med konfrontationen med døden og er samtidig en hyldest til livet samt det at være menneske.

I forestillingen vil man blandt andet kunne opleve kendte sange såsom Lets Dance, Lazarus og Bring Me The Disco King. Danseforestillingens ekstraordinære lydunivers byder derudover også på musik af Henrik Munch, kendt fra det danske band Sorten Muld.

A space in the dark mødes seks individer i et mørkt og næsten glasagtigt rum til en fest, der hurtig forvandles til noget andet. Her vil de tage publikum med på en poetisk rejse. Forestillingen er skabt af den internationalt anerkendte koreograf Ben Wright.

Læs mere om forestillingen og køb billet her.

Nyd Bowies enestående univers på Aarhus Teater

Lazarus af David Bowie åbner sæsonen 19/20 på Aarhus Teater. © Aarhus Teater

På Aarhus Teater byder musikforestillingen Lazarus på en surrealistisk og spektakulær billedstrøm, og David Bowies popunivers dominerer lydsiden. Der kan bl.a. rockes med på Heroes og Life on Mars

Vær med og nyd den enestående Bowies univers, inden hovedrolleindehaver Jakob Kvols eksploderer som en supernova og slynges tilbage til Mars.

Læs mere om forestillingen i vores tidligere omtale her.

Og find mere information samt billetsalg her.