I et forhold © Catrine Zorn

Kunstnerkollektivet Sort Samvittigheds forestilling, I ET FORHOLD, giver literære tekster nyt sceneliv på Betty Nansen Teatret, og har nu forlænget spilleperioden frem til 18. april. Teksterne er af danske kvindelige forfattere og lyrikere inden for de seneste 100 år; alle nøje udvalgt, fortolket og iscenesat af Sort Samvittighed.

Kærligheden til et bestemt menneske er central, både i livet og i litteraturen. Den kan komme til udtryk i alle former; den livslange kærlighed, det korte flygtige møde, den stormende forelskelse, det smertefulde brud. Længslen efter at høre sammen ligger dybt i de fleste af os.

Skal man græde fælles tårer, når man er blevet forladt? Hvordan finder man vej?
”Med denne forestilling får vi mulighed for at hylde både helt ukendte tekster – og vise de kendte frem på ny. Med vores forestillinger Hvid Magi og Tove! Tove! Tove! har vi været gennem to vigtige kvindestemmer i den danske kulturverden og har tænkt længe og grundigt over, hvad denne forestilling skulle handle om. Da vi fandt ud af det, var det, som om den hele tiden havde ventet på os; parforholdet er grundstof i helt utroligt mange fortællinger og er på én gang det rum, der både giver os den største nydelse og største smerte,” siger kunstnerisk direktør på Betty Nansen Teatret, Elisa Kragerup, der som en del af Sort Samvittighed iscenesætter I ET FORHOLD.

Medvirkende fra Sort Samvittighed er Jeanett Albeck, Rikke Bilde, Kitt Maiken Mortensen Lila Nobel og Signe Egholm Olesen.

I ET FORHOLD spiller på Betty Nansen Teatret i perioden er fra 8. marts til 18. april 2019.

Mere information om forestillingen samt billetkøb kan findes her.

Tidligere artikelDet Frie Felts Festival 2019 har eksperimenterne i fokus
Næste artikelValgkampsteater på Katapult og Momentum