Salon New Love er nu klar med den sidste del af deres bevægende trilogi over Freuds personlighedsmodel; Beyond The Pleasure Principle. Oplev forestillingen id på Teater Får302 når den har premiere fredag den 22. oktober. Id opleves som en intim og eksklusiv forestilling, hvor kun få publikummer vil få adgang pr. forestilling.
Drifternes og drømmenes vold
Med id er Salon New Love i drifternes og drømmenes vold. Falmede barndomsminder fra de evige familiefester blander sig med en naturidyl befolket af længselsfulde kropsdele. En kvinde guider os på rundvisning i sine fortidige erobringer. Her er de dyriske drifter på spil, samt det fortrængte og ubevidste. Til lyden af fortættede åndedræt udforskes erindringen, det irrationelles plads i verden og begærets natur.
Labyrintisk collage
Id er en labyrintisk collage af skiftende rum og stemninger, der fragmenteres, spejles og muteres efter drømmens logik i en omskiftelig scenografi af halvt gennemsigtige forhæng. Til lyden af fortættede åndedræt udforskes erindringen, det irrationelles plads i verden og begærets natur.
Oplev id på Teater Får302 fra den 22. oktober til den 4. november. Læs mere og køb billetter her