Med to meget forskellige tilgange undersøger to kommende forestillinger på Teater V, hvad det vil sige at være menneske.
ILT
Den 23. – 26. februar spiller ILT i Teater V. Teater Next har erhvervet sig rettighederne til det internationale og højaktuelle succes-stykke fra London, som bl.a. har vundet prisen for “Best New Play” i London. Denne danske produktion bliver instrueret af Simon K. Boberg, som bl.a. har stået bag teatersucceserne GRÆSHOPPER på Det Kongelige Teater, MACBETH på Odense Teater og LORT på Husets Teater.
Kan vi sætte børn i denne verden?
I ILT møder vi et ungt kærestepar, der er i tvivl om, hvorvidt de skal sætte børn i verden. Hvis de tænker for meget, kommer det aldrig til at ske, og hvis de ikke tænker sig godt om, kan det måske få katastrofale følger.
Kan man tage klimaudfordringen seriøst og stadig leve sit liv optimalt? Hvad går i givet fald først i stykker? Planeten eller parforholdet? Kan vi tage vores ansvar for kloden for seriøst? Forestillingen sætter spørgsmålstegn ved det eksistentielle, hvordan man kan leve sit liv optimalt med god samvittighed og en tro på fremtiden
ILT er iscenesat af Simon K. Boberg, og forestillingen er skrevet af den prisbelønnede engelske dramatiker Duncan Macmillan.
Forestillingen er et gæstespil af Teater NEXT og præsenteres i samarbejde med Det Mobile Teater. Målgruppen er 16+.
Læs mere om forestillingen og køb billetter her.

FETCH!
Den 5. – 20. marts spiller FETCH! i Teater V, som ligeledes sætter spørgsmålstegn ved menneskets eksistens og vilkår, når musikteaterensemblet
En forestilling om mennesker, inspireret af hunde – om vores glemte instinkter, længsel efter samhørighed, om lydighed og subtile magtforhold.
Det er absurd, skævt og humoristisk billedteater og en højenergisk performance med dans, ledsaget af et strygerensemble med klaver.
FETCH! er en co-production mellem Teater V og Livingstones Kabinet. På scenen er et internationalt ensemble med medvirkende fra Tyskland, Sverige og Skotland.
OBS: Der tales både dansk og engelsk i forestillingen.
Læs mere om forestillingen og køb billetter her.