FELT
FOTO: FELT ©Teatret ved Sorte Hest

Frem til den 24. marts kan du opleve FELT, som er skabt af instruktør Sarah Caroline Kenter. Hun grundlagde teaterensemblet ’FELT’ i 2014 og benytter sin egen metode til at træne skuespillerne i improvisation.

FELT har et sammenhængende dramaturgisk forløb, og alle forestillinger er fuldt improviserede. Det vil sige, at der hverken er et tekstforlæg, faste karakterer, kostumer eller rekvisitter. Det eneste, der er på scenen, er skuespillerne og to stole.

De seks skuespillere, der spiller med i forestillingerne, er Laura Drasbæk, Laura Bach, Charlotte Munck, Sebastian Jessen, Johannes Nymark og Cyron Melville. De fletter frit naturalisme og poetisk, fortællende og absurd sprog sammen til en sammenhængende forestilling. FELT skal ses som en hyldest til livet og til det vilkår, at alt er forbundet på både umulige og mulige måder.

FELT kan opleves på Teatret ved Sorte Hest. Du kan købe billetter her.

Tidligere artikelFørste anmeldelser af Aalborg Teaters nye kunstneriske satsning
Næste artikelAnmelderrost og prisvindende koreograf kommer til Bora Bora