Der bliver langt mellem sommergrinene i år.
Med Cirkusrevyens triste udmelding om, at også de aflyser årets revy skal man ind i august førend den gamle danske revytradition atter rejser sig.
Ulf Pilgaard, der skulle have haft sin afskedssæson i Cirkusrevyen vender heldigvis tilbage næste sommer – som 80 årig.

Men ellers må man glæde sig til den 20. august i musikhuset i Esbjerg.
Her har Esbjerg Revyen med Trine Gadeberg Jan Svarrer Rasmus Krogsgaard og Teit Samsø premiere.
Den 3. september følger Randers revyen trop med Karsten Jansfort Lone Rødbroe, Rikke Buch Bendtsen og John Batz og dagen derpå – 4. september følger så Pejseshow i Brædstrup
Holdet i år udgøres af Julie Steincke, Mikkel Schrøder, Christine Astrid og Gordon Kennedy.
Gode grin i Nyhavn
Omar Marzouk, Sebastina Dorset, Flemming Jensen og Michael Schiøt laver også i år STAND-UP REVYEN – om bord på det gode skib CAFÉ LIVA – lige midt i Nyhavn.
Her er der premiere 5. september
Og endelig er der Menstrup Revyen med undertitlen – Ren Revy. Den får premiere den 11. september
Holdet i år består af Thomas Mørk, Mette Ladekarl, Jesper Søgaard, Ann Hjort og Jens Hauvgaard Jepsen.
Helt trist ser det altså ikke ud – og man kan bestille billetter til grinene på sitet RevyDanmark her.